Bornholmsk Turistleksikon - F

Fandens Keglebane - En helleristningssten med 17 skålgruber i Nexø Lystskov.

Den Fennoskandiske Randzone - Se NaturBornholm.

Fenrisstenen - En stor sten i Gyldensåen, ca. 150 meter syd for Louisenlund. Efter sagnet er den af trolden Fenris kastet efter Ibs Kirke for at knuse denne, men trolden forfejlede sit mål og stenen faldt i Gyldensåen. Man kan endnu se aftryk af Fenris' hånd på stenen, så hårdt har han taget.

Ferskesø - Indsø nær kysten i Nexø.

Finnedalen - Sprækkedal i Rutsker Sogn syd for Hammershus.

Fiskeri - Fiskeriet har igennem det meste af dette århundrede været et af øens to betydeligste erhverv. Til billedet af fiskeriet hører historien om østersølaksen, de røgede sild og så et omfattende torskefiskeri.

Fiskerlejer - Langs kysten øen rundt findes de små hyggelige fiskerlejer, præget af idyl og smukke velbevarede bindingsværkshuse. Livet i fiskerlejerne er i dag ikke så præget af fiskeriet som i gamle dage. I 60erne og 70erne, hvor fiskeriet var på sit højeste, investerede fiskerne i større fartøjer, hvorfor de fleste er flyttet til de største havne. Blandt fiskerlejerne er der flere, der i dag er eftertragtede mål for lystsejlernes kryds i Østersøen. Tre fiskerlejers havne er bygget ude i havet for enden af lange broer, således at selve havneanlægget danner en slags ø. Det er Arnager, Bakkerne Havn i Østre Sømark og Snogebæk. Havnebyggeri på Bornholm har altid været forbundet med ekstraordinært store udgifter på grund af den hårde undergrund. Bornholms fiskeri er grundigt beskrevet i bogen "Træk af Bornholms og Christiansøs fiskerihistorie 1880-1993" af Alan Hjorth Rasmussen..

Fjælstaunijn - Tidsskrift om naturen på Bornholm, udkommet siden 1977. Navnet er det bornholmske ord for en nattergal, som er en af sommerens karakterfugle i de bornholmske sprækkedale. Tidsskriftets hovednavn i dag er Bornholms Natur med undertitlen Fjælstaunijn.

Forsvarsmuseet - I Rønnes sydlige udkant, nær det smukke naturområde Galløkken, der tidligere har været militær øvelsesplads, ligger Kastellet, opført i 1688-89 og tilhørende magasinbygninger fra begyndelsen af 1800-årene. Kastellet er den sidste, velbevarede rest af planerne om at omdanne Rønne til en fæstningsby. Nu rummer det fredede anlæg et forsvarshistorisk museum. Samlingerne skildrer øens militærhistorie fra oldtiden til vore dage. I den nærliggende Kanondal er opstillet gamle kanoner. Bygningsanlægget og Kanondalen er fredet. Forsvarsmuseet er åbent fra maj til september.

Fortidsminder - Den bornholmske natur er præget af et væld af fortidsminder, helleristninger, varper (pilte), bautasten, runesten, skibssætninger, skanser, stendysser og gravhøje samt kirke- og slotsruiner. Intet andet sted i landet findes så mange helleristninger som på Bornholm. Rundt om i landskabet findes et utal af store granit-vandreblokke, bl.a. de såkaldte rokkesten. Disse vandreblokke blev "efterladt" på Bornholm, da isen smeltede under den sidste istid. Fortidsminderne findes omtalt i den bornholmske litteratur, bl.a. i en lille bog "Fortidsminder på Bornholm", udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Bornholms Amtskommune.

Fredede ejendomme - Rundt om på Bornholm findes en del fredede huse, flest i Rønne.

Frenne - Andet navn på Frennemark, en stor grusslette mellem Årsdale og Svaneke.

Frenne Odde - 32 meter lang skanse. Syd for Svaneke by.

Frennemark - syd for Svaneke. Øst for landevejen står tre ejendommelige bautasten. Med sine tre meter er den ene Bornholms højeste.

Frostegård - i Aaker Sogn, ikke så langt fra Almindingen. Her er tilknyttet skæreri og en meget besøgt og meget interessant have.

Frøer - Ni arter padder findes på Bornholm. Latterfrøen har sin eneste danske forekomst på Bornholm, og halvdelen af landets løvfrøer træffes i øens damme. For at øge bestanden har Amtet i en årrække arbejdet med at etablere nye damme og retablere gamle. I forårsmånederne kan frøernes kvækken høres som et imponerende spektakel i den bornholmske forårsnat.

Fugle - Bornholm har mange tilnavne. Et af dem er nattergalenes ø. Det har sammenhæng med den kendsgerning, at nattergalen findes i betydeligt større antal på Bornholm end andre steder i Danmark. Det gør i øvrigt også, uden sammenligning, rågerne , der lever i nogle store kolonier rundt om på øen. Det bornholmske fugleliv adskiller sig på flere punkter fra det, man kender i det øvrige land, bl.a. fordi mange trækkende sydøstlige fuglearter kommer forbi Bornholm på forårs- og efterårstræk, og enkelte bliver her. Således har i de senere år karmindompappen slået sig ned på øen og er blevet bornholmsk ynglefugl. I det tidlige forår begynder fuglenes liflige sang, og den tager mere og mere til efterhånden som flere og flere fugle starter ynglesæsonen. Sangen forstummer omkring Sankt Hans. Bornholmske orniotologer har en feltstation på Christiansø, hvor tælling og mærkning af trækfugle finder sted. Og på lokaliteter rundt om på øen foregår der året rundt fugletællinger. Ikke mindst i de mørke timer er den bornholmske forårsskov præget af et imponerende kor af syngende fugle, der ført an af nattergalen, giver den besøgende en helt fantastisk smuk oplevelse, og i den lyse forårsnat vil specielt et besøg i de smukke sprækkedale blive en fuldendt og intens oplevelse, som aktiverer mindst tre af vore sanser: lugt, syn og hørelse.

Opdateret d. 13.7.2002