Bornholmsk Turistleksikon - P

Paradisbakkerne - Paradisbakkerne er så helt specielt et område, at det kan danne baggrund for en længere ferie med masser af smukke naturoplevelser. Gæster, der skulle have lyst til dette, kan i øvrigt slå sig ned på en af de nye såkaldte primitive lejrpladser, som ligger ved indgangen til Paradisbakkerne. Paradisbakkerne lever fuldt op til deres navn og er vel noget af det mest bornholmske, man kan komme ud for. Bakkerne består af gammel højlyng med dale, klippesprækker og småsøer, der gør området utrolig smukt med en særegen vegetation og et meget rigt fugle- og dyreliv. Paradisbakkerne er fredet og er i øvrigt i privat eje. Der er tre afmærkede spadsereture af forskellig længde (fra 3 til 6,5 km), og som kan tilbagelægges på fra en til fire timer, naturligvis afhængig af tempo. Alle tre ture udgår fra parkeringspladsen ved Lisegård. I øvrigt er Paradisbakkerne så vildsomt et terræn, at det tilrådes førstegangsbesøgende nøje at holde sig til stierne og de afmærkede ture, idet det er set, at selv folk, der jævnligt besøger bakkerne, er faret vild og kun med megen møje har fundet ud til offentlig vej. Hele området omfatter også Helvedesbakkerne, der adskilles fra Paradisbakkerne af Kodal. I gammel tid hed hele området Ibsker Husmandsplantage (eller Ibsker Højlyng) Husmændene i Ibsker Sogn var medejere af området, som de benyttede til kreaturernes græsning om sommeren. Om navnene Helvedes- og Paradisbakkerne vides ikke så meget. Palle Lauring skriver i sin rejsebeskrivelse fra Bornholm, at det virker som om de er af nyere dato, men Helvedesbakkerne kan også være opstået af ordet hellues, der betyder flad sten. Det kan også komme af ordet helled, der betyder hellig. Helved kan endelig være oprindelsen til navnet. Helved er i ældre tid, før kristendommen, de dødes skov. Hvorom alting er, så er der mange, som finder, at Paradisbakkerne er noget nær det nærmeste Paradis, man kan komme på jord. Amtets tekniske forvaltning har udgivet en lille folder om Paradisbakkerne med en kort omtale af de tre spadsereture.

Danmarks første vandrerhjem, Fjelstauan, blev etableret i Paradisbakkerne i 1920erne. Huset er der stadig, men fungerer ikke mere som vandrerhjem.

Pedersker Sogn - Areal 2982 hektar. I sognet: Pederskirke. Altertavlen er et maleri fra 1876. I koret er opstillet en gravsten (1650). Det såkaldte "Bonavedde Bæger" forsvandt fra kirken under en restaurering 1886.(Om Bonavedde, der efter et sagn fordrev troldene fra Alhøj og som af trolden fik et bæger med en drik, som han hældte ud over sin hests

ryg og som afsved dens hår, hvorefter han skænkede bægeret til kirken).

19 høje, syv røser (heraf de tre kaldet Varperne. fire bautasten, fire helleristninger.

Syd for kirken, Pedersker by med dagligvarebutik.

Ved kysten Østre og Vestre Sømarkshuse. Røgeri. I Østre Sømark en lille ø-havn.

Seværdigheder: Tilflugtsborgen Ringborgen på det nordvestlige hjørne af Rispebjerg, der strækker sig ind i Poulsker Sogn. Nær Øle Ås udløb på Slusegård en lille underfaldsmølle og et ørredhus. Markering af stedet, hvor 15 grader østlig længde skærer 55 grader nordlig bredde, med sten i Sømarken.

Pilemølle - Navn på et trinbræt i jernbanetiden.

Pissebæk - Lille vandløb, der ender i et højt vandfald ved Vang ved udløbet i Østersøen.

Plantager - I gammel tid var der en aftale om, at alle sognene skulle eje et stykke skov. De har i dag navne efter sognene.

Poulsker Sogn - Areal 3200 hektar. I sognet: Povlskirke. Muret alterbord i apsis. I altertavlen fra slutningen af 1700-tallet er 1920 indsat et maleri af A. Hou. Prædikestol fra omkring 1600. 4 gamle kalkmalerier.

12 høje. I højlyngen et fredet areal med et stort antal røser, to bautasten. Ringborgen på Rispebjerg. På Rispebjerg levede de underjordiske.

Ved kysten fiskerlejet Snogebæk med dagligvarebutik, røgeri, bankfilial.

Dueodde strand og klitformationer, Dueodde Fyr. Vandrerhjem og campingplads .

Prins Christians Kilde - I Blykobbe Plantage, opkaldt efter Prins Christian Frederik, der besøgte stedet i 1824. Her findes også en sten, som han har givet navn til: Prinsestenen.

Prinsessehaven - I Gudhjem ved stien til Hestestenene. Anlagt i 1908 af Stephan Nyeland. Sjældne træer. Opkaldt efter prinsesse Marie.

Prinsestøtten - Sandstensobelisk nedenfor Christianshøjskroen i Almindingen. Støtten er rejst til minde om Prins Chr. Frederiks besøg på Bornholm i juli 1827. Prinsen blev senere til Kong Christian VIII.

Printzenskölds Kilde - i Rutsker Sogn, opkaldt efter den svenske oberst, Johan Printzensköld, der efter sagnet vandede sin hest her på den sidste ridetur i 1658, inden han blev dræbt.

Printzensköldsstenene - To sten, der ligger midt ude på Storegade i Rønne ud for Bornholms Amtsgymnasium. Den største sten betegner det sted, hvor den svenske kommandant Johan Printzensköld blev skudt 8. december 1658 af de bornholmske befriere. De mindre sten er lagt til minde om hans hund. Se også under Bornholm i 1658.

Opdateret d. 13.7.2002