Bornholms Vinforsyning | Bornholmsk turistleksikon | Sommerhuse på Bornholm

Lækker mad fra kuglegrill i den bornholmske sommeraften

Grillforside

Julen: Kæmpekalkun på grillen
Julen: Gås på grillen

Nice-borgmesterens oliven

2005/5: Fyldte koteletter/hurtigbriketter
2005/4: Vegetar/tasmanske krydderier
2005/3: Revelsben/svinemørbrad/træflis
2005/2: Brød/skrubbe/garnniture/fersken
2005/1: Snack-peber/krabbekager/oksehøjreb

2004/6: Hummer/lakserøgning/kæmpegrill
2004/5: Ribben/pæredessert/kæmpelighter
2004/4: Varmrøget laks/svejsehandsker
2004/3: Tun/gedekølle/woksalat/brød
2004/2: Fiskedeller/hornfisk/rabarberkage
2004/1: Bornholmerhane på øldåse/salat

2003/8: Mørbrad/grillspyd/flæskesteg
2003/7: Baconflûtes/fyldte squash/ferskner
2003/6: Helstegt mørbrad/stegt flæsk/grilltips
2003/5: Helstegt ørred/stegte æbler/grilltips
2003/4: Gederyg/hjulkrone/grilltips
2003/3: Boganmeldelser/fiskefrikadeller
2003/2: Hane/mozzarellasalat/grilltips
2003/1: Buk/sovs/bananer

Velkommen på ny, snack-peber, krabbesalat, oksehøjreb med fyldte tomater m.m.

Præsenteres i samarbejde med Bornholms Tidende

Velkommen til sommergriller
Det har været grillsæson usædvanligt længe. Det startede allerede før Sankt Hans med vejr, der gjorde det muligt at sidde udendørs og nyde aftensmaden, som naturligvis blev tilberedt på den kuglerunde.

Ja, hvis man er rigtig kuglegrill-fan, så griller man da hele året rundt, selv om det oftest sker med spisning indendøre.

Vi har endnu ikke fået bygget vores eget udekøkken. Men det kommer en dag. Grillning udendøre har jo også den fordel, at man slipper for madosen i huset og fedtet, der sætter sig i udsugningen, på væggene og på alt, hvad man har stående fremme i køkkenet.

Dertil kommer, at det endnu er sådan, at de fleste gæster bliver glædeligt overraskede, når man en kold vinterdag med en halv meter sne, griller hovedretten ude i haven på den kuglerunde.

Vi har glædet os til at præsentere Bornholms Tidendes læsere for nogle af de nyheder, vi har oplevet siden sidste år.

I dag og de følgende fire onsdage vil vi underholde med forskellige smånyheder og diverse retter, vi er stødt på i den forløbne tid.

Og har man brug for at kigge på nogle af vore tidligere artikler i Bornholms Tidende, findes de på vores hjemmeside www.wolff.dk, hvor man også vil kunne finde de artikler vi laver i år.

Vi er som hidtil altid interesseret i at høre fra læserne enten pr. telefon, brev eller til vores e-postadresse: wolff@wolff.dk.

Vi byder velkommen til årets udgave af sommergriller og hører meget gerne fortsat fra læsere, som har gjort erfaringer, som de gerne vil dele med os og brugerne af disse spalter.

God grillsommer!
Elly & Søren R. Wolff

Snack-peber med feta og pinjekærner
Kan bruges som tilbehør til kødretter eller som snack før hovedretten:
Beregn 1/2 snack-peber, 8-12 fetatern og ca. en skefuld pinjekærner til hver person.

Skær den røde snackpeber igenne, og fjern frøene, så du har to flade skaller tilbage. Disse placeres på en grillbakke, fyldes med fetaosten, der pensles med olie og drysses med groft peber, inden pinjekernerne drysses over.

Steges på grillen. Da vi prøvede denne herlige ret, stegte vi dem på direkte varme. Men det kan også gøres ved indirekte varme - afhængigt af, hvad man skal stege til hovedret.

Men har man to griller, er der jo ingen problemer. Hvis det er en steg, der er hovedretten, kan man passende tage den ind og lægge den til hvile i staniol med håndklæde og eventuelt nogle eksemplarer af Bornholms Tidende udenpå, mens man steger snackpeberne. De skal blot have 5-10 minutter, før de kan serveres,, og stegen kan sagtens tåle at hvile, indtil den skal skæres ud.

En frugtig hvidvin, en mousserende vin eller en rosé vil være velegnet til disse snacks.

Forret: Krabbekager med dilddip
Aschehougs forlag har i de senere år interesseret sig for Webergrillen, og det er blevet til flere små bøger med gode forslag til, hvad der skal på grillen i sommertiden. I år er vi blevet præsenteret for "Sommefristelser på Webergrillen" af Lucy Knox. Der er mange lækre småretter i bogen, og vi har foreløbig afprøvet "Krabbekager med dilddip" - en delikatesse, som man godt kan blive forfalden til.

Men det kan være lidt svært at få lige de ingredienser som anbefales. Og man skal være opmærksom på, at det er en ret, der kræver en del forberedelse.

Til krabbekagernes anvendes:

  • 400 g kolde kogte kartofler, let mosede (uden smør og mælk)
  • 1 spsk æggehvide
  • ansjossauce (valgfrit)
  • krabbekød i olie fra dåse, i alt 170 g
  • salt og friskkværnet, sort peber
  • olie, til pensling
  • limebåde og finthakkede røde og grønne peberfrugter til at pynte med.

Nogle af gæsterne letter på låget
og kigger til de velduftende
krabbekager
.
Til dippen:
  • 1 1/2 dl. sødmælksyoghurt naturel
  • 3 spsk friskhakket dild.

Sørg for at kartoflerne er helt tørre, før du begynder at mose dem. Hvis der er for våde, hænger krabbekagerne ikke ordentligt sammen.

Kom de let mosede kartofler i en skål og rør æggehvide, ansjossauce, krabbekød, salt og peber i. Dæk blandingen til og stil den i køleskabet en time, så den bliver fast.

Tag krabbekødsblandingen ud på et skærebræt, del den i fire portioner, og form hver portion til tre små krabbekaer. Det er lettest, hvis du først klapper mel på dine hænder. Pensel kagerne på begge sider med olie, og grill dem over direkte, høj varme 6-8 minutter til de er møre og gennemstegte. Vend dem forsigtigt en gang undervejs - brug en fiskespade eller en paletkniv.

Rør ingredienserne til dippen sammen, og server den til de varme krabbekager. Pynt med limebåde og hakkede røde og grønne peberfrugter.
- og sådan er bogen fyldt med gode opskrifter, men desværre ikke viden om, at det herude i provinsen kan være vanskeligt at finde en butik, der har krabbekød i olie på dåse. Vi fandt ingen, så vi brugte krabbehaler i lage, siede vandet fra og tilsatte lidt Lehnsgård rapsolie.

Vi har prøvet retten to gange, men endnu ikke haft held til at få dem til at hænge sammen som kager.

De blev lidt bløde og ikke særlige pæne i formen, men de smagte himmelsk, sagde gæsterne.

Til dippen brugte vi den ene gang cremefraiche i stedet for yoghurt. Vi krydrede også med lidt salt og peber. Og det står jo altid en for at eksperimenter lidt. Det er jo sjovt, når det lykkes.

Hvis nogen lykkes med at få krabbekagerne til at ligne kager, må I meget gerne give os et tip om det.

Hovedret: Oksehøjreb med fyldte tomater og nye kartofler
Fyldte tomater:
  • Store modne tomater
  • Bacontern
  • løg
  • grøn peber
  • aubergine
  • krydderurter - brug hvad I har i haven, men husk at nogle krydderurter er så stærke, at de skal bruges med måde (f.eks. løvstikke)
  • Revet parmesanost
  • evt. oliven
Steg bacontern, hakket løg og hakket grøn peber på panden. Tilsæt aubergine, ligeledes i tern, lad det simre lidt, tilsæt de groft hakkede krydderurter samt oliven, og lad det stå og kølne.

Skær bunden af tomaterne og udhul dem.

Placer tomaterne i en grillbakke, kom fyldet i og drys med parmesanost.

Når stegen er stegt på grillen bruges eftervarmen til at grille tomaterne - efter behag over direkte eller indirekte varme. De skal stege ca. ti minutter eller til osten er smeltet.

Oksehøjrebet steges over indirekte varme på grillen i én til halvanden time, afhængigt af størrelse og hvor rød eller gennemstegt man ønsker det. Inden stegen placeres på grillen, pensles den med rapsolie og drysses med salt og peber. Hvis man har en stegholder, er det lettes at stege i den. Det er ikke nødvendigt at vende stegen undervejs.

Hvis I ønsker en rigtig lækker og "usund" sovs, skal I gøre som vi, placere en bradepande under den i hele stegeperiden. I den kommes lidt boullon, en liter kogende vand, diverse krydderurter, løg og gulerødder.


Elly har netop sat
højrebet over på grillen.
.


Her er tomaterne, inden de blev
fyldt med lækkerierne fra panden.

Når stegen tages af grillen, kan I hælde bradepandens indhold i en gryde. Si det hele, tilsæt fløde, kulør, lidt ost fra Klemensker (verdensmesterosten eller bleu). Jævn sovsen og smag til med salt og peber og evt. en sjat rødvin.

På denne tid af året synes vi, at den bedste grøntsag er de små nye kartofler, selv om det efterhånden er svært at få de små. De kan serveres almindeligt kogte, eventuelt tilsat en enkelt lille kvist løvstikke. Her i huset er der lidt uenighed om, hvorvidt man skal bruge løvstikke først på kartoffelsæsonen, idet den har det med at overdøve den ualmindeligt lækre smag af nyopgravede kartofler.


Søren bærer den lækre steg ind i køkkenet.
Den dag var vejret ikke til at sidde udendørs og spise.

Sommerfristelser
Vi har under forretten skrevet om en lille handy bog, "Sommerfristelser på Webergrillen", som Aschehougs Forlag har udgivet. Den koster 69,95 kr. Den er udstyret med et praktisk omslag, der tåler fedtede fingre og som kan vaskes af, og der er mange gode opskrifter, nogle lidt mere fremmedartede end andre. Det ekstra gode ved bogen er, at den også har nogle opskrifter på dessert, bl.a. rygende jordbær, som jo er aktuelle netop nu, og figner i marsala, som forhåbentlig bliver aktuelle til efteråret, når den bornholmske figenhøst kan starte.

De første kapitler i bogen rummer udelukkende grundlæggende viden for enhver lidt øvet kuglegrill-ejer, men er udmærkede for begynderen.

Hot wok til både ude- og indekøkken
Hot Wok - er trods navnet - et dansk firma, der i nogle år har gjort sig i gasbrændere til udendørs brug. Men nu har firmaet også designet en Silver gasbrænder til wokken, som kan bruges både inde og ude. Den skal specielt være velegnet til retter, som kræver meget høje temperaturer.

En klassiker er tilbage ...
Tørsleffs Husmoder Service er et kendt og populært begreb, med en nærmest kultagtig status, som siden 1939 har rådgivet i diverse husholdningsspørgsmål.

Den oprindelige telefonservice, med næsten 15.000 årlige opkald, dannede et godt basismateriale for udgivelsen af en lille bogserie, som er kendt af de fleste: Den gule Dessertbog, Den blå Bagebog, Den røde Kogebog, Den hvide Frokostbog og ikke mindst Den grønne Syltebog.

Og nu har Haugen-Gruppen, som bl.a. sælger Tørsleffs sylteprodukter ,besluttet at relancere den populære Husmoder Service med gode råd og vejledning. En ny generation er vokset op, og har genopdaget hjemmesyltningens charme og kvalitet - men støder igen på præcis de samme spørgsmål og problemer som deres mødre, bedstemødre eller oldemødre. Derfor kan man igen ringe til husmoderservice og få gode råd. Og bøgerne, som repræsenterer mere end 1700 forskellige opskrifter, kan stadig købes for 30 kr. pr. stk.

Ny salt - bedre for blodtrykket
Grill i haven er for os danskere et tegn på sommer, men når vi spiser mad fra grillen, kommer vi ofte til at krydre det med for meget salt - både på grillen og ved bordet. Hvis man vil passe lidt på sig selv, er det faktisk nemt at spare på saltet, uden at det går ud over smagen.

Salt øger risikoen for at få forhøjet blodtryk, men ved at vælge et andet saltprodukt end det sædvanlig køkkensalt, kan man selv hjælpe med at formindske risikoen.

Fødevaredirektoratet anbefaler en daglig saltdosis på ca. 5 gram om dagen, men en typisk dansker spiser dagligt mellem 8 og 12 gram salt om dagen.

I dagligvarehandlen og i specialbutikker kan man købe mineralsaltet Seltin. Det salter lige så meget som køkkensalt, men indeholder kun halvdelen af køkkensaltets natriumklorid. Derudover indeholder Seltin også kalium og magnesium - to vigtige mineraler for kroppens muskler og nerver.

Vin til de lækre retter kan findes på Bornholms Vinforsyning
Vi har masser af velegnede vine til de forskellige grillretter. Du er velkommen til at besøge vores hjemmeside og læse mere om vinene. Hvis du har et aktuelt spørgsmål om vin og mad må du også gerne sende os en forespørgsel på vin@wolff.dk

Opdateret d. 15.1.2007