Bornholms Vinforsyning | Bornholmsk turistleksikon | Sommerhuse på Bornholm

Lækker mad fra kuglegrill i den bornholmske sommeraften

Grillforside

Julen: Kæmpekalkun på grillen
Julen: Gås på grillen

Nice-borgmesterens oliven

2005/5: Fyldte koteletter/hurtigbriketter
2005/4: Vegetar/tasmanske krydderier
2005/3: Revelsben/svinemørbrad/træflis
2005/2: Brød/skrubbe/garnniture/fersken
2005/1: Snack-peber/krabbekager/oksehøjreb

2004/6: Hummer/lakserøgning/kæmpegrill
2004/5: Ribben/pæredessert/kæmpelighter
2004/4: Varmrøget laks/svejsehandsker
2004/3: Tun/gedekølle/woksalat/brød
2004/2: Fiskedeller/hornfisk/rabarberkage
2004/1: Bornholmerhane på øldåse/salat

2003/8: Mørbrad/grillspyd/flæskesteg
2003/7: Baconflûtes/fyldte squash/ferskner
2003/6: Helstegt mørbrad/stegt flæsk/grilltips
2003/5: Helstegt ørred/stegte æbler/grilltips
2003/4: Gederyg/hjulkrone/grilltips
2003/3: Boganmeldelser/fiskefrikadeller
2003/2: Hane/mozzarellasalat/grilltips
2003/1: Buk/sovs/bananer

Kogt og grillet frisk hummer, spinatsalat, mere om lakserøgning m.m.

Præsenteres i samarbejde med Bornholms Tidende

Festmåltid: Kogt og grillet frisk hummer
HummerHytten i Listed er blevet en landsdækkende succes med masser af god avisomtale, ikke mindst i BT, som ud over at rose retterne fra spisekortet til skyerne også hævder, at HummerHytten leverer landets billigste hummere.
De kommer hver dag levende med fragtmanden fra Hanstholm. Joachim Frost, som styrer HummerHytten har haft meget ttravlt her i sin første sæson. Flere dage har presset på stedet været så stort, at man har været nødt til at afvise kunder.


Joachim Frost, hans veninde Ingrid,
Signe og Sebastian Frost ved kuglegrille med hummer på risten.

Så da vi skulle besøge stedet for at grille nogle hummere, måtte vi vælge et tidspunkt udenfor den normale åbningstid.

Vand, tilsat salt og fiskekrydderier fra HB Krydderier i Nexø, bringes til l kogning. Så kommes hummerne i det kogende vand. Dereffter slukkes for blusset og hummeren står i det varme vand i 20 minutter under låg. Under kogningen ændrer hummerne deres gyldenbrune farve til den kendte røde. Efter kogningen lægges de i koldt vand.

Hummeren deles på langs, og kløerne brækkes. Smeltet smør iblandet krydderiet Bornholmerdrømme pensles på kødet. Klokødet tages ud og pensles og puttes tilbage. Halen pensles ligeledes. Derefter lægges et på indirekte varme på grillen og grilles med låget på i ca. 10 minutter.

Serveres med godt brød og f.eks. spinatsalat: Store spinatblade skæres i striber og overhældes med en dressing beståen af sammenpisket Balsamico, valnøddeolie og honning. Pynt eventuelt med friturestegte rødløg i tynde skiver, bacontern og ristede pinjekærner samt grovkværnet pebermix.

I aspargestiden kan suppleres med grønne og hvide, rå asparges skåret i tynde skiver over salaten.

I HummerHytten får man en meget lækker sovs til den kogte hummer: Sauce Choron, men opskriften til den vil Joachim Frost ikke afsløre.

Hvis man ikke selv er så meget for at koge hummeren, kan den købes kogt i HummerHytten, der naturligvis også sælger dem levende, hvis det ønskes.


Signe serverer hummer på bænken i Listed for Christina og Mads.

Mere om lakserøgning på kuglen
Interessen for røget laks og ørred på Bornholm er af gode grunde stor, og da det er en lækker ret, vil vi beskæftige os med den endnu en gang, på baggrund af en henvendelse fra Knud Sommer Nielsen, Rønne. Han skriver:
- Jeg læste om grilning/røgning af laks på Weber-grill, hvor der afsluttes med måske lidt tvivl om elletræ kan bruges til netop dette, og det kan jeg klart sige, at det kan elletræ godt.

Jeg vil gerne videregive en opskrift på grillet/røget laks, som jeg selv har kreeret. Man starter ca. 5 timer før grillningen med at gennemvæde 6-10 små tørre elletræsklodser neddykket i en spand vand. Klodserne skal være 5 cm lange og ca. 3 cm tykke. For at "neddykke" elletræsklodserne, bruger jeg en plasticurtepotte med huller i bundet, og en sten som vægt.

Samtidig kan man letsalte laksesiderne, som gerne må være fra en større laks, 2-4 kg. Efter saltningen sættes den på køl.

Man kan også blande en kryddersmør med friske urter efter behag, og sætte det på frys, inden det bruges under grillningen.

Sådan gør man:
Laksesiderne anbringes i en alubakke med skindet nedad. Siderne saltes let igen, og groft peber kværnes over. Derefter rives der skal fra en stor citron hen over siderne. Citronen skæres derefter i skiver til senere brug. En god håndfuld frisk dild fordeles ud over laksesiderne, ikke hakket.

Hakket rødløg og alm. løg fordeles jævnt over laksesiderne.

De skårende citronskiver fordeles rimelig tæt over fisken, og på toppen af disse citronskiver anbringes en god klat af det frosne kryddersmør. Almindeligt smør fra køleskabet kan også bruges med tørrede urter på, men smørret smelter hurtigere i varmen, og siver dermed hurtigere igennem fiskekødet.

Da dette kun tager ca. 10 min. at klargøre, er grillen naturligvis tændt og klar til brug, når fisken er klar.

Samtidig med, at man er klar til at sætte laksen på grillen, tilsætter man 2-3 gennemvædede elletræklodser til gløderne i hver af fyrbakkerne, hvis det er den store grill. Er det den lille grill, fordeles klodsernes over glæderne.

Vil man have en kraftigere røgsmag, kommer man bare mere elletræ på.

Retten passer sig selv, og efter ca. 30 - 35 min. med låget på, er den klar til at nyde, med varmt brød til.

Sidste gang jeg lavede denne ret, var det med sider fra en laks på 8,5 kg., og den var bare lækker, skriver Knud Sommer Nielsen.

Bager med sommergriller
Bagerkæden Konditor Bager har som så mange andre fået sommergriller, og det har udmøntet sig i udgivelse af et lille gratis hæfte med lækre grillretter., f.eks. grillet ørredfilet med ansjossmør - eller en lækker og let ret med grillede rodfrugter. Og lur os, om der ikke hører brød med til retterne.

Kæmpegrill
Der siges at kunne være 25 almindelige lørdagskyllinger på denne kæmpegrill. Vi har ikke prøvet det. Men vi har prøvet at stege 11 ølhaner på én gang på den. Det gik fint. Grillen bruges her i sommer hver onsdag på Danhostel Rosengården og lejes ud af Fridolf & Bidstrup. Denne kæmpegrill fra Weber er ikke beregnet for små husholdninger, men bestemt meget anvendelig til større selskaber. På billedet er det Marian Lundh fra Rosengården, der er i gang med at grille et par meget store glæskestege.

Farvel og tak
Vi siger tak for i år. Ligesom i fjor har det været en fornøjelse at viderebringe vore sommergrill-erfaringer til læserne. Ikke mindst har det været hyggeligt med de mange henvendelser, vi har fået, telefonisk, pr. brev og direkte, når vi har mødt andre bornholmske grillentusiaster.

Vin til de lækre retter kan findes på Bornholms Vinforsyning
Vi har masser af velegnede vine til de forskellige grillretter. Du er velkommen til at besøge vores hjemmeside og læse mere om vinene. Hvis du har et aktuelt spørgsmål om vin og mad må du også gerne sende os en forespørgsel på vin@wolff.dk

Opdateret d. 15.1.2007