Bornholms Vinforsyning | Bornholmsk turistleksikon | Sommerhuse på Bornholm

Lækker mad fra kuglegrill i den bornholmske sommeraften

Grillforside

Julen: Kæmpekalkun på grillen
Julen: Gås på grillen

Nice-borgmesterens oliven

2005/5: Fyldte koteletter/hurtigbriketter
2005/4: Vegetar/tasmanske krydderier
2005/3: Revelsben/svinemørbrad/træflis
2005/2: Brød/skrubbe/garnniture/fersken
2005/1: Snack-peber/krabbekager/oksehøjreb

2004/6: Hummer/lakserøgning/kæmpegrill
2004/5: Ribben/pæredessert/kæmpelighter
2004/4: Varmrøget laks/svejsehandsker
2004/3: Tun/gedekølle/woksalat/brød
2004/2: Fiskedeller/hornfisk/rabarberkage
2004/1: Bornholmerhane på øldåse/salat

2003/8: Mørbrad/grillspyd/flæskesteg
2003/7: Baconflûtes/fyldte squash/ferskner
2003/6: Helstegt mørbrad/stegt flæsk/grilltips
2003/5: Helstegt ørred/stegte æbler/grilltips
2003/4: Gederyg/hjulkrone/grilltips
2003/3: Boganmeldelser/fiskefrikadeller
2003/2: Hane/mozzarellasalat/grilltips
2003/1: Buk/sovs/bananer

Borgmesterens fyldte koteletter, hurtigbriketter m.m.

Præsenteres i samarbejde med Bornholms Tidende

Borgmesterens fyldte koteletter
Vi havde bedt Aakirkebys sidste borgmester, Britta Kofoed, der også er husholdningslærer, om at komme og lave mad på kuglegrillen. Hun havde selvfølgelig sin mand, Flemming med.

Egentlig var det meningen, at der først skulle laves lidt lækkerier til gæsterne i vores vinbutik. Men den dag spillede vejret os et puds. I de to timer, det skulle foregår, øsregnede det, så vi ventede til butikken var lukket.

Da regnede det endnu, men vi satte grillen under en parasol, og så lod det sig gøre. Til Britta Kofoeds skal bruges:

  • 4 store svinekoteletter (få slagteren til at skære en lomme i dem)
  • 1 pk. bacon i tern
  • ca. 150-200 gram fetaost naturel
  • lidt frisk timian (eller andre krydderurter efter ønske)
  • salt og peber.
Rist baconternene på panden inde i køkkenet, og fyld lommerne med fetatern, bacon, timian, salt og peber. Luk med en kødpind. I mangel af de rigtige af metal, brugte vi en halv grilltræpind.

De fyldte koteletter kan gøres klar først på dagen og opbevares i køleskabet, til grillen er klar.

Koteletterne kan grilles direkte på grilleristen over indirekte varme og med en bakke under med bouillon og krydderurter, så der kan laves en god sovs. Men husk at smøre risten med rapsolie forinden! Steges ca. 20-30 minutter.

Man kan også vælge at anbringe koteletterne i en foliebakke med lidt væde og stege dem over indirekte varme. Men så skal de vendes et par gange.


Britta rister bacontern på panden i
køkkenet, mens det regner
uden døre
.


Britta anretter de færdig-
stegte koteletter, mens Flemming
holder fadet
.

Serveres med salat eller grillede rodfrugter samt små kartofler og en lækker sovs, lavet af væden fra enten drypbakken eller fra foliebakken.


Grillen stod under den store parasol, mens det øsregnede. Man kan godt grille i regnvejr, men det afkøler grillen, og det kan være lidt sværere at beregne stegetiden.

Grillaftener på kalenderen
Selv om der er masser af gode sommeraftener på kalenderen endnu, er det slut med "Sommergriller" for i år. Vi håber, at vi har inspireret til lidt god sommermadlavning og takker de gæster, der har bistået os i år. Husk, at artiklerne fra de tre år, vi har lavet sommergriller i Bornholms Tidende, kan ses på www.wolff.dk - og hav en fortsat god sommer med den udendørs madlavning.

Kuglegrillens fordele
Når man tilbereder maden i en kuglegrill og anvender indirekte varme, er stegetiderne ikke så vigtige - altså bortset fra at kødet naturligvis skal have den grad af gennemstegthed, som man ønsker. For lidt stegning er naturligvis ikke så godt. Men om en bornholmerhane f.eks. står en halv times tid mere på grillen end oprindeligt beregnet, sker der ikke noget ødelæggende ved. Det er det forunderlige ved en kuglegrill, ligesom man skal bemærke sig, at hvis man ellers holder låget på under hele stegningen, så får man som regel - i dette tilfælde en hane, der er mere sprød og samtidig saftig end det synes muligt i en tørluftsovn.

Kuglegrillens øvrige fordele er jo, at man slipper for mados i køkkenet. I forhold til den åbne grill, hvor man steger direkte ovenpå kul eller briketter, slipper man endvidere for branket kød.

Det skal dog siges, at der også i vores nærmeste familie er dem, der sværger til åben grill og f.eks. halvsortstegte revelsben. Men det kommer vi tilbage til en anden gang. Det er svært at anbefale stegetider, men man behøver ikke den store øvelse for at have en fornemmelse for, hvor meget man skal give de enkelte stege og retter. Nogle gange kan det betyde, at hovedretten bliver serveret lidt senere end man havde beregnet. Til gengæld gør det ikke så meget, hvis det trækker ud med forretten.

Det er let at flytte kuglegrillen, hvis vindretningen skifter. Men husk, at når den er varm, skal man være forsigtig. Så er det en rigtig god idé at have en sækkevogn ved hånden. Men man skal ikke tippe den for meget, for så kan grundlaget for sovsen meget let løbe ned over briketterne og dermed køle grillen af. Men hvad der er endnu værre: der bliver måske ikke nogen lækker sovs.

Kuglegrillens ulemper
Egentlig kan vi ikke rigtig komme på ulemper ved kuglegrillen. Det skulle da lige være, at man skal bruge en del tid på rengøringsarbejdet, hvis man ikke får det gjort, mens grillen er varm.

Hvis man ikke har fået gjort grillristen ren inden næsten gang, man skal bruge den. Kan man når briketterne er klar, sætte risten over med låget på og kullene i siderne i 4-5 minutter, hvorefter det er meget let lige at børste risten ren.

En metode til rengøring af grillristen er at lægge den ud på græsplænen inden duggen falder. Næste morgen er fedt og andet stads faldet eller sidder så løst, at det let børstes af.

Når man skal genbruge de ikke færdigbrændte briketter bruger vi et par slidte svejsehandsker. Man kan også bruge en lille haveske eller et par engangsgummihandsker, hvis man vil undgå sorte negle og snavsede hænder.

Hurtigbriketten
Quick Grill er en hurtigbrikette, som efter antænding er klar til brug allerede efter et minut. Til gengæld er der kun varme i den i 40 minutter. Men den kan være udmærket til lettere retter, fisk og måske, hvis man er kommet for sent i gang.

Hurtigbriketten, der er lavet af kokosnøddens skal og omdannet til trækul, antændes let enten med et par sprittabletter eller med en ukrudtsbrænder. I kuglegrillen skal man sikkert bruge to af de nye briketter og så i øvrigt lukke ned for lufttilførslen i bunden af grillen, da man ellers risikerer, at de brænder af for hurtigt.

Man kan starte med en hurtigbrikette i hver side af grillen, og når der ikke er mere varme i dem, kan man have et hold almindelige briketter klar i optændingsrøret.

Hurtigbriketten er udviklet til den åbne grill, men vores prøve med den i kuglegrillen viser, at den også sagtens kan anvendes her, hvis man er opmærksom på dens meget begrænsede "levetid". Man kan ikke umiddelbart se, når den er udbrændt, idet dens aske bliver stående med samme fine mønster som før den blev antændt.


Hurtigbriketten leveres i pakker
med to for knapt 20 kr. Nok til at
starte en kuglegrill med, når man
blot supplerer op med glødende
traditionelle briketter efter 40 minutter.
.


Det kan være besværligt at
antænde en hurtigbriket med en
lighter, men et par sprittabletter
gør optændingen mere uproblematisk.
.

Vin til de lækre retter kan findes på Bornholms Vinforsyning
Vi har masser af velegnede vine til de forskellige grillretter. Du er velkommen til at besøge vores hjemmeside og læse mere om vinene. Hvis du har et aktuelt spørgsmål om vin og mad må du også gerne sende os en forespørgsel på vin@wolff.dk

Opdateret d. 15.1.2007